Om Nhome

Hvorfor Nhome?

Hej, jeg hedder Ngamphan Janpheng, og som navnet antyder er jeg ikke pære dansk, Jeg er 31 år, stammer oprindeligt fra Thailand, men det meste af min opvækst har jeg boet i Danmark, nærmere bestemt Holstebro-/ Struer- området. 

Med Nhome har jeg fået muligheden for at kunne arbejde med de ting der ligger mt hjerte nært, at kunne arbejde med godt håndværk og skønne produkter hvor man kan fornemme at der er langt sjæl i hvert enkelt produkt. Produkter hvor man kender historien bag, og har mulighed for at støtte op om de enkelte små håndværkere der laver tingene lokalt. 

Med min baggrund fra hhv. Danmark og Thailand, håber jeg at jeg kan ramme den rigtige blanding af gode lokale kvalitets produkter fra de små lokale producenter i primært Thailand, kombineret med et højt kvalitets krav der lever op til hvad vi normalt forventer i Danmark. Dette vil jeg også tilbyde som et koncept, til både private og ikke mindst erhvervsdrivende der lige mangler prikken over I’et i deres koncept, hvor det er muligt at få produceret lige netop din ide/drømme ting på bestilling. 

Kig ind i butikken så vi kan drøfte netop dine ideer og tanker, så vi finder ud af hvilken retning vi skal arbejde videre i. Med Nhome vil jeg gerne give jer alle muligheden sammen med mig at få nogle fantastiske historier med ind i jeres hjem, når man betragter et skønt produkt, ud over selve glæden ved tingen også ved, at der er en unik historie bag, så det ikke bare er en ny ting, men en ting der reelt gør en forskel, så det bliver mere end bare en del af et hjem, men netop til dit hjem med en historie knyttet til dit liv. 

Selv om en stor del at produkterne i Nhome kommer fra Thailand er det ikke kun det Asiatiske flair der findes i butikken. Vi arbejder med en bred vifte at gode håndværks produkter fra hele verden, spændende over Trævarer, special fremstillede møbler, Tekstil og metervarer i høj kvalitet til glaskunst og krystal arbejder fra både nord- og syd-europa.